Centralstøvsugeranlæg fra Frithiof

AUTORISERET EL A/S forhandler og installerer centralstøvsugeranlæg fra Frithiof.

Vi har en "live" udstilling i vores lokaler, hvor der er installeret et Futura 400 centralstøvsuger-anlæg med et bredt udsnit af tilbehør. De er velkommen til at kontakte os for at aftale et besøg, hvor vi viser anlægget frem og besvarer spørgsmål.

Vi installerer centralstøvsugere for private og erhverv i blandt andet Slangerup, Frederikssund og hele Nordsjælland.

Hvorfor centralstøvsuger?

Bedre indeklima

Centralstøvsugerens udblæsningsluft med støv, mikropartikler, pollen og dårlig lugt filtreres og sendes ud i det fri. Med en traditionel støvsuger blæses det blot tilbage og cirkulerer i lokalet.

Undersøgelser fra University of California på Davis School of Medicine har vist, at centralstøvsugerens bedre indeklima giver målbare fordele for allergikere.

Bedre hygiejne

​Med en centralstøvsuger skal man ved rengøringen blot håndtere en slange, som er let i vægt og har den helt rigtige længde. Det betyder, at det er lettere at få støvsuget i alle de små fjerne kroge - oppe over skabene, ude i hjørnerne i loftet og oppe på trappen. Rengøringen bliver alt andet lige mere effektiv og tilbundsgående, og det giver et både et bedre indeklima og en bedre hygiejne.

Bedre ergonomi

Med en centralstøvsuger er det slut med at have en tung maskine på slæb. Det betyder, at arbejdet er lettere og behageligere at udføre, og at belastningen af ryggen bliver mindre.​

Lavere støjniveau

Centralstøvsugeren placeres enten oppe på loftet, nede i kælderen, ude i bryggerset eller ude i garagen. Den kan derfor sjældent høres inde i huset, når der støvsuges. Med en traditionel støvsuger går man lige ved siden af støjkilden.

Færre skrammer

​Med en centralstøvsuger er der ingen tung maskine, som man skal trække efter sig, og som laver skrammer på vægge, paneler og møbler.

Gør det selv

Vælger du ikke at lade vores ekspertise komme dig til gode ved, at vi installerer dit Frithiof centralstøvsugeranlæg, så er du velkommen til at selv installere anlægget som et "gør det selv"-projekt.
Vi ligger inde med en del af de gængse typer af tilbehør og reservedele. Skulle det imidlertid være en skaffevare, har vi den normalt hjemme indenfor 2-3 dage.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud

​Ønsker du at høre mere om fordelene ved en centralstøvsuger, eller kunne du tænke dig et uforpligtende tilbud på installation, hører vi meget gerne fra dig på telefon 47 33 44 88 eller e-mail post@autoriseret-el.dk

​Kontakt os her:

Vi er en autoriseret el-installatør, som gør hverdagen lettere, sikrere og samtidig sparer på energien.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​AUTORISERET EL A/S   /   Fabriksvangen 19, 3550 Slangerup   /   Tlf.: 47 33 44 88   /   E-mail: post@autoriseret-el.dk   /   CVR: 21864501