UPS i krydsfelter

Udvid din viden om UPS ved at læse videre herunder.​

UPS strømbeskyttelse af krydsfelter

Krydsfelter transporterer kommunikation døgnet rundt. Oftest er krydsfelter ubemandet, hvilket stiller krav om effektive overvågnings- og alarmfunktioner. Ligeledes stilles store krav til komponent-sammensætningen der skal fungere 24/7/365.

Herunder følger en kort beskrivelse af de væsentligste forhold der influerer på drift i krydsfeltet, ligeledes vil vi give vores anbefalinger til hvordan krydsfeltets kommunikation kan sikres og strømbeskyttes videst muligt.​

​Oppetid og tilgængelighed i Krydsfeltet

De enkelte komponenter i krydsfelter er ikke nødvendigvis omkostningstunge. Eksempelvis kan en Router indkøbes for nogle få tusinde kroner (og mindre). Således er det ikke i sig selv omkostningen til router der er problemet hvis denne “dør”! Den alvorlige omkostning ligger i det faktum, at brugerne på begge sider af krydsfeltet ikke kan kommunikere i de “3 timer”, en hel dag eller måske længere tid, inden denne fysisk bliver erstattet af en ny router. At X-antal brugere ikke kan kommunikere, er meget alvorligt for enhver virksomhed.


Afhængig af virksomhedstype varierer skadevirkninger selvklart. Eksempelvis er det for den enkelte borger i samfundet kritisk hvis ikke vigtige institutioner såsom Politi, alarmcentraler o. lign. kan kontaktes i en periode.

UPS strømbeskyttelse mod strømforstyrrelser

I X-felter anvendes routere, switche og modems som i sig selv ikke er konstrueret til at beskytte mod ovenstående strømforstyrrelser.


En moderne UPS baseret på Double Conversion On-Line, er konstrueret til at beskytte mod alle de 9 typer af strømforstyrrelser.


Denne UPS teknologi er således optimal med hensyn til fysisk strømbeskyttelse. Imidlertid anvendes ofte to andre UPS teknologier baseret på Off-Line teknologi og Line Interaktive teknologi. Disse to teknologier har begrænsninger, som i visse situationer gør dem til uegnede til opgaven.

UPS batteribackup ved strømafbrydelse

Uden hensyntagen til en strømafbrydelse og dens årsag, er der i de fleste situationer behov for at opretholde kommunikation i videst muligt omfang. En UPS kan med sin bestykning af batterier holde det aktive udstyr i luften i en given periode. Denne periode er selvklart afhængig af hvor stor batterikapaciteten er i UPS enheden.


En højere batterikapacitet kan opnås ved enten en større UPS (højere VA rating) eller ved ekstra batterikabinet. Selvom effekt behovet er ganske lille, skal UPS enhedens lade-mekanisme have en vis størrelse for at kunne vedligeholde et stort antal batterier.

​Kontakt os her:

Vi er en autoriseret el-installatør, som gør hverdagen lettere, sikrere og samtidig sparer på energien.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​AUTORISERET EL A/S   /   Fabriksvangen 19, 3550 Slangerup   /   Tlf.: 47 33 44 88   /   E-mail: post@autoriseret-el.dk   /   CVR: 21864501